Vandrerute: Sporet ved Paradiset i Gedsted

Spor i Landskabet er trampestier, der over hele landet, giver adgang til områder, som ellers ikke er tilgængelige for offentligheden. En folder om sporet findes i folderkassen ved sporets start eller kan downloades på www.spor.dk. Nedenfor kan du læse mere om hvad du kan se på denne rute. God tur.

Sporet ved Paradiset ligger ca 30 km syd for Løgstør. De afmærkede ruter er 2,5 km (gul rute) og 7 km (blå rute) og kan begge forlænges med uafmærkede ruter. God tur.

Sporene starter fra rastepladsen ved Fjordvejen lige udenfor Gedsted. Der er en rute i bakkerne ved Paradiset og en rute til fjorden ved Lerkenfeldt Å-udmundingen. Der er bro over åen med mulighed for forlængelse af gåturen. Gul rute kan være lukket ved jagt (se skiltning).

Gammelt vejsystem

Vejen langs stenalderhavets kystskrænter var sammen med hulveje (6) en del af det gamle vejsystem, der førte mod Viborg og hærvejen / oksevejen med forbindelse sydpå.

Engen

Engen ned mod Louns Bredning er hævet stenalderhavbund. For omkring 7000 år siden var området dækket af havvand. Engen steg op over havoverfladen for ca. 2000 år siden. Isens tryk var delvis overstået. Strand-engen helt ude ved kysten bliver fra tid til anden oversvømmet af fjorden og derved aflejres frugtbart materiale mellem planterne.

Længere inde mod land ses en bræmme, hvor fjordens indvirkning ikke er så voldsom. Disse arealer kaldes strandoverdrev. Engen op mod vejen bliver delvis afgræsset af kreaturer, men hvor det ikke sker dannes strandrørsump.

Hulvejen

Stien følger en gammel hulvej op over skrænten. Ad denne vej blev kreaturerne i gammel tid drevet til græsning på engen. Høet fra engen blev også kørt ad denne vej op til gårdene.

Louns Bredning

Udsigtspunkt med kik ud over Louns Bredning mod Louns Halvø (med Alstrup kirke), Salling og Lundø. Mod nord ses Gl. Ullits kirke. Det lave vand i Louns Bredning virker som en magnet på mange vade- og andefugle. Her er store mængder føde. Tidevandet afsætter næringsrigt sediment, som danner grundlag for en imponerende fødekæde, der starter med alger; og dyndsnegle, slikkrebs, sandorme og børsteorme i millionvis ender i fisk og fugle. Ude i vandet ses spredte store sten, som er ført hertil af isgletcherne som løsrevne klippestykker af grundfjeldet fra det nordlige Skandinavien.

Paradisskoven

I Paradisskoven og krattet omkring findes et dyreliv, der er anderledes end det man finder ved kysten og strand-engene. Den lille skovbevoksning har stor betydning som skjulested for harer og rådyr. De fleste af vore almindelige småfugle, som er knyttet til skov, yngler her.

I det tidlige forår dækker aurikler og anemoner skovbunden i Paradiset, som i øvrigt er en blandingsskov med bøgetræet som dominerende karakter.

Det er uklart hvorfor området lokalt kaldes "Paradiset". Før omfartsvejen skar sig gennem området, blev det opfattet som et dejligt og roligt sted lidt uden for byen, og mange udflugter har i tidens løb gået hertil.

Oksevejen

Oksevejen gik her forbi. De tydelige spor efter århundredes oksedrift gennemskærer skoven. Når et spor er blevet opkørt og mudret, blev der lavet et nyt ved siden af.
Vejen gik ned mod Gedstedbro, der oprindeligt var et vadested over Lerkenfeldt Å.

Skyttegrave

Lidt afsides oppe på skrænten ses rester af skyttegrave fra 2. verdenskrig. Tyske soldater var udstationeret i Gedsted, og som øvelse i at modstå en invasion, blev skyttegravene lavet.

Strandengen

Spor ud over strandengen til gangbro over Lerkenfelt Å med mulighed for at fortsætte langs fjorden. I vinterhalvåret kan engen være meget fugtig og svær at passere.