Livø-Næsby-Rønbjerg - Meet The Locals

Livø - Næsby - Rønbjerg

Foto: Destination Himmerland

Livø, Næsby og Rønbjerg er et område tæt ved Limfjorden, der emmer af fred, ro og idyl.

Området er et af de smukkeste steder ved Limfjorden.

Ved Næsby ligger en 300 meter lang smeltevandsdal, som ender ved foden af Limfjorden. Derudover byder området også på det idylliske Næsbydale Badehotel. Overfor badehotellet finder man Glenholm Vingård, hvor der er blevet dyrket vin siden 1993.

I Rønbjerg finder du Landal Rønbjerg, hvor du har mulighed for at bo lige ned til stranden, med smuk natur og mulighed for både indendørs- og udendørs aktiviteter. Der er blandt andet badeland og legeland, spa- og wellnessafdeling, bowlingbaner, 3D lasergame, sportshal, minigolf og mange andre sjove aktiviteter. Derudover er der både restaurant og supermarked.

Få 100 meter fra Landal Rønbjerg sejler færgen direkte ud til Livø, som er en lille ø placeret i Limfjorden. Sejlturen derud tager ca. 20 minutter. På øen er det muligt at vandre rundt på egen hånd eller at tage med på en af de guidede ture i den smukke, fredfyldte natur. Øen er fri for biler, og der findes der kun få helårsbeboere her. Alligevel er der både en lille kro og en café. For turister er der mulighed for at overnatte på Livø Feriecenter, som råder over flere ferieboliger, eller på teltpladsen.

                                                                                                                                                   MTL logo

 

Følg os her:

Nyhedsmail fra Destination Himmerland

VisitHimmerland © 2024
Danish