Louns - Meet The Locals

Louns

Foto: Destination Himmerland

Louns er en lille landsby, der er beliggende lidt udenfor Hvalpsund. Byen har en historie, der går tilbage til 1800-tallet, hvor byens vigtigste funktioner var kirken, præstegården og skolen. 

I dag er Louns en lille smuk landsby, som er omgivet af skov, bakker og strand. Der er fire skønne sommerhusområder placeret ved Louns. Den yderste og mest storslåede del af Lounshalvøen er fredet. Den er præget af store bakker og kløfter, og der er et rigt dyreliv. Der er anlagt omkring 20 km. afmærkede stier, og grundet det kuperede terræn er der mange udsigtspunkter i området.

Så tag madkurven med i bilen, for der er flere gode parkeringsmuligheder tæt ved vandet. Her er der også en del bord-bænkesæt. Det er nemt at komme fra P-pladsen ned på stranden og gå en tur, finde flotte sten og nyde stilheden og udsigten. Lounsbredning er et dejligt børnevenligt lavvandet badested.

                                                                                                                                                   MTL logo

 

Følg os her:

Nyhedsmail fra Destination Himmerland

VisitHimmerland © 2024
Danish