Ertebølle

Ertebølle

Foto: Stenaldercenter Ertebølle

Ertebølle er en by i Vesthimmerland, som ligger helt ud til Limfjorden. Her har været spor af mennesker siden Stenalderen.

Fra berømt fortid til naturskøn nutid. Køkkenmøddingen og Ertebøllekulturen er internationale ord – I Ertebølle blev Himmerland født for mere end 7.000 år siden. Stenaldercenter Ertebølle formidler med indendørs og udendørs anlæg jæger-stenalder-kulturens historie og redskaber, og blandt andet Ertebølle Hoved er et enestående naturskønt område med en 20 m høje klint, der består af moler og vulkanske askelag fra Tertiærtiden.

Ertebølle er et attraktivt naturområde ved Limfjorden med et lille hyggeligt og nært landsbysamfund omgivet af et populært sommerhusområde, og fjorden giver gode muligheder for lystfiskeri og fossiljagt.

Udover Stenaldercenter Ertebølle findes der Ertebølle Strand Camping med Café Ertebølle. Her kan man overnatte, give sig tid til naturoplevelserne i området og afslutte med at nyde de lækre madpandekager og kæmpe kugleis.

                                                                                                                                                   MTL logo

 

Følg os her:

Nyhedsmail fra Destination Himmerland

VisitHimmerland © 2024
Danish