©  Foto:

Alstrup Kirke

Som en af de mindste landsbykirker i Danmark og med en idyllisk beliggenhed, er Alstrup Kirke et besøg værd.

Kirken ligger vest for landsbyen Alstrup, med den skønneste udsigt over Louns Bredning.

Kirken er fra første halvdel af 1200-tallet. Den er opført af granitkvadre med skib og kor i romansk stil.

Det oprindelige tårn blev revet ned i 1772, men genopført i 1946. På nordsiden kan man se hvor den nu tilmurede præsteindgang har været. Kirkens indre gør indtryk ved sin enkle indretning. Kor og skib har bjælkeloft.

Døbefont og alter er af granit. På alterbordet står ved Kristi Kors tre figurer fra en sengotisk altertavle fra omkring 1450.

Følg os her:

Nyhedsmail fra Destination Himmerland

VisitHimmerland © 2024
Danish