©  Foto:

Ertebølle Fiskeplads

Elsker du at fiske, så gå ikke glip af fiskepladsen ved Ertebølle. Med masser af fisk og i naturskønne omgivelser, er Ertebølle Fiskeplads noget helt særligt.

En af Limfjordens mest kendte pladser, hvor der holder rigtig mange fisk og til tider også fiskere til. Der fiskes fint fra pladsen året rundt, men specielt forår, efterår og vinter er godt. Ved moderat vind fra vest og syd bliver vandet uklart.
 
Kystpladsen var en af de første, der blev opdaget, da pionerer indenfor kystfiskeri efter anden verdenskrig startede med at udforske Limfjorden. Der er gode muligheder for at finde fossiler på stranden nedenfor Ertebølle Hoved, der rejser sig 20 m. op fra kysten. De smukke molerskrænter og de historiske vingesus fra jægerstenalderen gør lokaliteten til noget helt særligt.
 
Parkering på offentlig P-plads ved klinten, Gl. Møllevej 5 (GPS)
 

Følg os her:

Nyhedsmail fra Destination Himmerland

VisitHimmerland © 2024
Danish