Farsø Fjord Camping
Velkommen til Farsø Fjord Camping!
Skal ferien nydes i rolige omgivelser, tæt på naturen og et stenkast fra Limfjorden – så er Farsø Fjord Camping det rette valg. Her er nærvær, ro og personlig service i højsædet.
Farsø Fjord Camping er for alle slags campister, fra telt til autocamper og campingvogn. Herudover findes der også 3 typer af hytter i flere størrelser og med forskellige faciliteter, som I kan leje.
Campingpladsen er ejet af Familien Nørgaard Eriksen, som tidligere helårscampister, brænder de for glade kunder og den personlige service. Glæd jer til at møde dem på pladsen, og lad dem skabe rammerne for jeres næste campingferie i Himmerland.
Café Hygge
I hjertet af campingpladsen, ikke langt fra legepladsen, finder I Café Hygge, hvor I kan nyde en lækker frokost eller slå jer ned for at nyde aftensmaden. Er I mere til kaffe og en hjemmelavet romkugle, kan den nydes i det hyggelige og autentiske ”Oldemors Hjørne”.
På Farsø Fjord Camping er der en regel om at når man holder ferie skal man mindst skal spise 1 is om dagen. Her kan der nydes den hjemmelavede is fra Ryå Ismejeri.
Café Hygge er åben for alle, også gæster som ikke er campister.
Aktiviteter
På Farsø Fjord Camping finder I en stor indhegnet hundeskov, hvor de firbenede kan slå sig løs og få nye venner. På campingpladsen findes også 2 store legepladser med hoppepude, hvor store såvel som små børn kan brænde krudt af.
På de varme sommerdage kan I springe i poolen der også byder på 2 rutsjebaner. Skal der varieres i feriens aktiviteter, så tag et spil minigolf på pladsen, og se hvem der er bedst ud af de 12 baner.
I løbet af sæsonen afholder Farsø Fjord Camping forskellige aktiviteter, heriblandt kræmmermarked, pinsefest og koncerter med lokale musikere.
Naturen omkring campingpladsen må I ikke gå glip af på jeres ferie. Ikke langt derfra ligger Uhrehøj Plantage, der byder på flere MTB-spor af forskellige sværhedsgrad. I Uhrehøj Plantage kan I også spænde vandreskoene og tage på smukke vandreruter med plads og ro.