Hadsund Lystbådehavn
Hadsund, der siden middelalderen var et færgested over Mariager Fjord, og først i midten af 1800-tallet begyndte at tage form som en egentlig handelsby, har i tidens løb haft flere forskellige færgesteder og havne. Én af disse havne så dagens lys i 1959
– nemlig Hadsund Lystbådehavn.
Hadsund Lystbådehavn, der er smukt omkranset af fjorden og Thygeslund Skov, fremtræder i dag som én af fjordens mest moderne havne. Det tiltaler blandt andre mange af landets bedste sejlere, hvilket betyder at det udover en dejlig åben atmosfære også hersker en seriøs elitestemning på havnen. Således har Hadsund Sejlklub fostret mange dygtige elitesejlere, der har leveret varen på verdensplan.
For hovedparten af havnens 125 fastliggende både er ganske almindelige sejlere, der bare nyder hinandens selskab, den maritime hyggestemning, en god snak og ikke mindst havnens mange og gode faciliteter med blandt andet trådløst internet.
Der findes faciliteter som, dejligt lyst klubhus med overdækket terrasse og gode køkken faciliteter gas og kul grill, legeplads, krabbebro, mulighed for at købe marine diesel 24/7 hele året rundt, der kan bruge alle typer betalingskort.
Max dybde: 2,2 meter
Brug af slæbested: 100 kr. for både op- og isætning
Gæstesejlere pr. døgn: 150 kr.
Hadsund Sejlklub er medlem af Frihavnsordningen.
Autocamper pr. døgn: 150 kr.
Priserne er ekskl. bad og el.
Hadsund Sejlklub bruger Tallyweb og der er mulighed for at betale ved betalingsautomat, som hænger ved havnekontoret.
Betaling kan fortages på link www.tallyweb.dk/hadsund/home
Vi har endvidere følgende faciliteter:
- Toilet og bad
- Diesel tankanlæg 24/7/365 dage
- Kul / gasgrill
- Legeplads
- Hjertestarter
- Vaskemaskine og tørretumbler
- Wifi
- Mastekran
Bedding op til 15 ton og bådstativ, som kan lejes.
Autocamper plads
Serviceplads med udslag til sort og grå vand for autocamper
Tømningsanlæg til både.
Se mere om havnen på www.hadsundsejlklub.dk