©  Foto:

Hundeskove

HUNDESKOVE

Bemærk at mange af hundeskovene ligger lidt afsides fra parkeringsforholdene og her er det vigtigt at I holder hundene i snor, indtil I når de indhegnede hundeskove – medmindre andet er påpeget.

Der er skraldespande ved de fleste hundeskove, men ved de hvor der ikke er, bedes I tage Jeres affald med hjem eller til nærmeste affaldsspand.

Vi har nedenfor listet de hundeskove, der er i området. Vi håber at I får fornøjelse af hundeskovene og at Jeres hunde får brændt lidt krudt af i den skønne natur!

 

Nørager Hundeskov

Sortebakken 11

9610 Nørager

GPS: 56.6991577 – 9.6320267

Indhegnet hundeskov på 7 ha. beliggende sydøst for Nørager, på vejen mod Hobro. Der er legeplads og bålplads ved hundeskoven – dog ingen toiletforhold.

 

Hadsund Lilleskov Hundeskov

Hasselholt 11

9560 Hadsund

GPS: 56.7307950 – 10.1168867

Indhegnet hundeskov på ca. 5 ha. beliggende lidt nord for Hadsund. Ved hundeskoven er der bord/bænkesæt, samt mulighed for vand til hundene.

 

Arden Hundeskov (Rold Skov)

Skovvej 91

9510 Arden

GPS: 56.7788020 – 9.8617340

Stor indhegnet hundeskov med et varieret terræn. Hundeskoven er med vådområdet og er beliggende ca. 1 km nord for Arden by. Tæt på hundeskoven finder I en skovlegeplads, bålplads m.m.

 

Den jyske Skovhave

Møldrupvej 22

9520 Skørping

GPS: 56.8182610 – 9.8811470

Den jyske Skovhave er Danmarks ældste indhegnede hundeskov. Hundeskoven er 14 ha. og flere steder i skoven finder man bord/bænkesæt, hvoraf nogle af dem er overdækkede. Midt i hundeskoven er der en sø.

Der er toilet v. parkeringspladsen.

 

Lundby Krat Hundeskov

Hadsund Landevej 422

9260 Gistrup

GPS: 56.9879680 – 10.0041030

1,6 ha. indhegnet hundeskov beliggende nord for Lundby Krat – øst for Hadsund Landevej. Der er bord/bænkesæt flere steder i hundeskoven.

Syd for hundeskoven er der bålplads, vandpost og bord/bænkesæt v. Krathuset.

 

Poulstrup Sø Hundeskov

Gultentorpvej 29

9260 Gistrup

GPS: 56.9722443 – 9.9382706

Indhegnet hundeskov på 1,6 ha. beliggende mellem Visse og Nøvling.

 

Øster Tørslev Hundeskov

Naturstien

8983 Gjerlev J.

GPS: 56.5873849 – 10.1779011

10 ha. indhegnet hundeskov hvor hundene frit kan boltre sig. Parkering sker ved Undervisningsskoven (Bakkegårdsvej 10), hvorfra man kan gå (med hunden i snor) op til hundeskoven.

 

Sønderskov Hundeskov

Fussingøvej 23

8920 Randers NV.

GPS: 56.4638917 – 9.8499466

Sønderskov Hunderskov er beliggende ved Fussingø sø, som er et stort skovområde på ca. 35 ha. Selve hundeskoven befinder sig på et mindre indhegnet område, et stykke nede ad Fussingøvej, tæt på parkeringsforholdende.

Bemærk at der ved p-pladsen er nogle store røde låger og et hegn ind til skoven – dette er IKKE hundeskoven. I skal fortsætte lidt op ad bakken, til den næste p-plads (på venstre hånd) for at nå til den rigtige hundeskov.

 

Hundekravlegården

Majsvangen

8920 Randers NV.

Lile indhegning for hunde, som kan benyttes fra kl. 8:00-22:00

 

Sjøstrup Hundeskov v. Aars

Roldvej 2

9600 Aars 

GPS: 56.8038810 – 9.5396509

En lille lund med et let kuperet terræn. Hundeskoven er indhegnet, og er knap ½ ha. stor. I hundeskoven er der et vandområde, samt bord/bænkesæt.

 

Aars Skov

Blærevej 1

9600 Aars

GPS: 56.8187561 – 9.5079536

4 ha. indhegnet hundeskov, hvor der tilmed er særlig indhegning for hvalpe og mindre hunde. Hundeskoven er egnet for gangbesværede samt kørestolsbrugere og der er bord/bænkesæt i skoven.

Følg os her:

Nyhedsmail fra Destination Himmerland

VisitHimmerland © 2024
Danish