©  Foto:

Hverrestrup Bakker

Ikke langt fra Aalestrup finder du Hverrestrup Bakker, der byder på fantastiske naturoplevelser for hele familien.

Turen op til selve det fredede Hverrestrup Bakker går langs et markskel inden bakkerne kan bestiges og en storslået udsigt over egnen nydes. Hverrestrup Bakker ligger højt hævet over det omgivende landskab med ca 40 gravhøje og en bavnehøj som det højeste punkt med 75 meter over havet. Ca 30 ha af bakkekammen blev i 1934 fredet for at sikre det smukke lyngklædte landskab og dets forhistoriske værdier mod bebyggelse, men også offentlig adgang til værdierne. 

Området for Hverrestrup Bakker er en blanding af, hede, overdrev, løvskov og kær, det er med til give fine muligheder for mange slags planter og i de våde områder for mange slags dyr, f.eks. løgfrøer. 

Der er en rute ved Hverrestrup Bakker der er kaldt, Sporet ved Hverrestrup Bakker. På ruten går du Hverrestrup Bakker rundt og der er lidt forskelligt at se ruten rundt. 

Du kan se bautastenene, det er en indskriftløs mindesten, som kendes fra bronzealder og ældre jernalder og det er runestenenes forløber. 

Røverstuen er en skålformet fordybning og det er et dødishul fra istiden. Den slags huller er karakteristisk for området, der er et randmoræneområde, hvor landskabet er dannet i slutningen af den sidste istid. Navnet er efter landevejsrøvere, der holdt til der for flere hundrede år siden.

Følg os her:

Nyhedsmail fra Destination Himmerland

VisitHimmerland © 2024
Danish