©  Foto:

Indkøb og shopping i Hobro

Ta’ på strøgtur i gågaden i Hobro og find alt det I lige står og mangler på jeres ferie – og mere til.

I de mange butikker, der er i byen kan I finde alt lige fra det seneste nye modetøj til kvinder, de nyeste trends inden for herremoden og en masse andet indenfor både isenkræm, velvære, brugskunst og madvarer.

I gågaden er der tilmed et stort udvalg af gode caféer, restauranter og andre spisesteder. Slå jer ned, nyd en kop kaffe eller en lækker frokost og mærk stemningen og livet i handelsbyen Hobro.

Foruden specialbutikker med alt inden for tøj og mode, sko, brugskunst m.m. er der tilmed et stort udvalg af dagligvarebutikker i byen. Er det mælken, inspiration til aftensmaden eller måske drikkevarer og snacks til de lyse sommeraftener, så finder I det hele her.

Flere af supermarkederne har egen slagter og bager, så I altid er sikret friske og lækre produkter.

I Hobro finder I forretninger inden for disse områder: 

  • Apotek
  • Optikere
  • Bagere
  • Boghandel
  • Ure og smykker
  • Dame-, herre og børnetøj
  • Sko
  • Bolig og tekstil
  • Genbrug
  • Isenkram 
  • Hobbyartikler
  • Bager
  • Vinekspert
  • Renseri
  • Helse og velvære
  • Cykelforretning
  • Tømrer- og byggemarked

Fyrkatsmykket 

Hobro er uden tvivl en vaskeægte vikingeby. Her ligger ringborgen Fyrkat, som sammen med de øvrige 4 ringborge i Danmark er blevet en del af UNESCOs Verdensarvsliste. 

Hos Torben E. Møller - også kaldet Guldmøller, har man lavet et ganske særligt smykke, der ærer den lokale vikingehistorie. Her har man nemlig fået fremstillet et lokalt smykke forestillende Fyrkat Vikingeborg. Smykket fåes som både vedhæng til halskæde samt til armbånd. Kig ind hos Torben E. Møller i gågaden og se de smukke smykker. 

Hobro - en aktiv by

I Hobro er der årligt flere aktiviteter, for både store og små. I sommerperioden er der ofte live musik i gågaden, samt open by night events, der har særlige temaer afhængig af årstid og øvrige lokale begivenhder.

Til jul er der tilmed pyntet op med et væld af juletræer og julemusikken lyder ud af højtalerne i gågaden, så julestemningen er helt i top. Tag på juleshopping i julebyen og kom i ægte julestemning. 

Se alle årets aktiviteter på hobro.com

Følg os her:

Nyhedsmail fra Destination Himmerland

VisitHimmerland © 2024
Danish