©  Foto:

Limfjordsmuseets robåde

Sæt farten ned efter et besøg hos Limfjordsmuseet og nyd en idyllisk sejltur på Frederik VII's kanal, i en af museets historiske robåde.

Har du lyst til din helt egen, unikke oplevelse i et tempo, du selv sætter? Så er en tur i en af Limfjordsmuseets robåde lige noget for dig.

Robådene er de smukke Limfjordskåge, der er nøjagtige kopier af den gamle kåg, der er at finde i museets udstilling. Limfjordskågen blev oprindeligt bygget til sildefiskeriet i de lavvandede områder af fjorden, hvor bundgarnspælene stod tæt.

Du kan komme helt tæt på kulturhistorien i kågene og mærke på egen krop, hvordan hverdagen var for en fisker i fjorden, før der kom motor i skibene. Ro f.eks. ud til Kanalbetjenthusene i Lendrup og spis din medbragte mad. Bliver I trætte og sultne undervejs, springer I blot i land, fortøjer båden og tager en badetur i Limfjorden, der er klos op af kanalen.

 

Udlejning foregår fra 15. juni – 31. august

Ønskes et andet tidspunkt kan det også arrangeres. Ring og hør nærmere.

Der er plads til 5 personer pr. båd.

 

Pris: Det er gratis at låne kågene, når entreen til Limfjordsmuseet er betalt.

Følg os her:

Nyhedsmail fra Destination Himmerland

VisitHimmerland © 2024
Danish