©  Foto:

Limfjordsmuseets Snapseri

Limfjordsmuseets Snapseri har til huse i Baghuset og består af et hold dedikerede frivillige, der lever og ånder for snaps.

Træd med indenfor når Snapseriet slår dørene op til deres snapse-univers i Baghuset ved Limfjordsmuseet og få et unikt indblik i hvordan snaps bliver til.

Snapseriets mission har fra starten været at kombinere kultur, lokal mad og kryddersnaps. Derfor er alle deres snapse baseret på den unikke natur omkring Limfjorden og krydret med bær, blomster og urter, der sankes på skrænterne af Frederik VII's kanal

 

Haps og snaps

Snapseriet har åbent i uge 26, 27, 28, 29, 30 og 31. Og har du allerede entré til Limfjordsmuseet eller sejlet med Grevinde Danner, så inviterer Snapseriet dig ind til en haps og snaps. Her får du en smagsprøve på en af deres snapse, sammen med en lille bid mad til ganen, lavet af lokale råvarer, som er med til at fremhæve de forskellige smagsnuancer i snapsen. 

Snapseriet eksperimenter hele tiden med nye smage, og har udviklet en række signatursnapse, som bliver serveret til forskellige arrangementer og til haps og snaps. Heraf er "Snapsesymfonierne" blevet til, hvor de blander forskellige signatursnapse og skaber mere komplekse smagskombinationer. Så tag ind og besøg Snapseriet på dit besøg hos Limfjordsmuseet og få en smagsoplevelse du sent vil glemme.

Har du betalt entré til Limfjordsmuseet, er det også gratis at tage en tur i Limfjordsmuseets robåde. Her kan du tage en sejltur på Frederik VII's kanal og nyde udsigten.

 

Grupper

Er I en gruppe der vil gerne vil have et unikt indblik ind i snapse-universet, tilbyder Snapseriet forskellige pakker, bl.a. snaps og haps på kanalen eller sank til snaps, hvor I selv kan komme med på plukketur. Ring til Limfjordsmuseet ved mere information. Priser på gruppeture kan ses her

Følg os her:

Nyhedsmail fra Destination Himmerland

VisitHimmerland © 2024
Danish