Løgstør Campingplads
Løgstør Camping er en dejlig camping helt tæt på Løgstør by og smukt beliggende i en dejlig skov. Her er der natur, ro og masser af oplevelser.
Løgstør Camping ligger i den smukke Christiansminde Skov. Vores plads ligger midt i byen, er nabo til skoven og kræver kun en kort smuk gåtur, før du kommer til havnen og Frederik VII’s Kanal.
I Løgstør kan du både nyde godt af byens mange arrangementer samt en storslået udsigt over Limfjorden. Om du er til Truckshow, Muslingefestival eller Jazz, så har Løgstør det hele.
På pladsen kan du finde ro til at nyde ferien i en af vores udlejningshytter eller på en af vores 123 standpladser. Vi har alle faciliteter, du skal bruge for at få en afslappet ferie. Vi har f.eks. indendørs og udendørs køkken, overdækket havestue, legeplads med hoppepude samt nyrenoverede familiebaderum fra 2022 med gratis varmt vand. Derudover er der gratis trådløst internet på hele pladsen.
Vi tilbyder vintercamping, så I kan opleve efteråret og vinteren i Løgstør. Her sættes arrangementerne ikke på pause, men I kan i byen opleve Løvfaldsfest, Halloween, juleskibets ankomst og julekoncert.
Faciliteter:
- 123 standpladser
- 3 store hytter m. Bad og toilet
- 3 standard hytter
- Teltplads med gode læmuligheder
- Hoppepude
- Legeplads til børn/ nyrenoveret
- Fælleskøkken
- Gratis varmt vand
- Familiebaderum / nyrenoveret
- Samlingsrum / nyrenoveret
- Udendørs køkken