©  Foto:

Mariager Camping & Hytter

Leder du efter en idyllisk, hyggelig campingplads tæt på vand og by? Så er Mariager Camping en sikker vinder! Faktisk har campingpladsen i 2025 vundet kattegorien "Ro og afslapning" ved Danish Camping Award 2025.

Med sin unikke beliggenhed helt ned til Mariager Fjord er Mariager Camping & Hytter det naturlige valg for moderne børnefamilier og aktive ældre, som ønsker kvalitetsferie i rolige og trygge omgivelser.  
  
Campingpladsen er et godt udgangspunkt for udflugter, naturoplevelser, cykelturer og samvær på tværs af generationer. Her er idelle muligheder for fiskeri. 
  
Der er kun 2 min. gang til centrum i den idylliske gamle købstad - Mariager, eller til marinaen, som i sommerperioden summer af liv og aktiviteter.  
  
Mariager Camping & Hytter udlejer også hytter i flere kategorier. Prøv fx. den unikke oplevelse Fjordboblerne, som er en ny overnatningsform - et outdoor hotelværelse, der er skabt til alt slags vejr og placeret med en skøn panoramaudsigt over Mariager Fjord. I Fjordboblerne finder du opredt dobbeltseng, loungemøbler og biopejs.
  
I gå-afstand fra Mariager Camping & Hytter ligger Mariager-Handest Veteranjernbane, turbåden Svanen, Mariager Saltcenter, Mariager Museum og Mariager Klosterkirke og Kloster.

Campingpladsen ligger i et idyllisk område omkranset af smuk natur og skønne udendørs aktiviteter. Om du er til vandring, cykling, fiskeri eller en ægte vandhund, er der aktiviteter for alle. På campingpladsen kan der tilmed lejes cykler og kajakker - find priser og muligheder for udlejninger i linksene her:

 

Fjordbobler

Ta' på glamping ferie på Mariager Camping. Fjordboblerne er en forholdsvis ny overnatningsform på Mariager Camping. Der er i alt tre bobler, hvor du i hver enkelt bliver mødt af en skøn opredt dobbeltseng, loungemøbler og biopejs. Der er stort panoramavindue hvorfra du kan nyde udsigten ud over fjorden samt naturens omskiftelighed. 

Fjordboblerne er til 2 personer.

Der er minibar/køleskab, kaffe/te samt service til 2 personer. Håndklæder er inkluderet.

Læs mere om Fjordboblerne her!

 

Blandt Danmarks allerbedste!

I 2025 vinder Mariager Camping kateorien "Ro og Afslapning" ved Danish Camping Award 2025. I 2024 blev campingpladsen både nomineret i kategorien "Bedste udlejning" og "Årets campingplads". I 2023 fik de en flot i kategorien "Årets danske bynære campingsplads" og i 2022 var det en 2. plads  "Årets danske campingplads - klassisk".

Mariager Campingplads kan bestemt sige de er blandt landet allerbedste pladser - og det er inden for flere kategorier! Så her kan du roligt booke din ferie om det så er i campingvogn, hytte eller telt. Alle er velkommen og garanteret en skøn campingferie.

 

Følg os her:

Nyhedsmail fra Destination Himmerland

VisitHimmerland © 2025
Danish