©  Foto:

Sommer i Pakhuset

Sommer i Pakhuset er et kulturet mødested i Hobro. Med kunst, talks, musik, sang og workshops hele sommeren igennem.

I sommeren 2025 åbner et spændende kulturelt mødested i det charmerende gamle pakhus ved havnen i Hobro.

Der vil være en stor kunstudstilling med skiftende kunstnere, interessante talks, levende musik, søndagsmatinéer, workshops og fællessang. For de morgenfriske tilbydes der Early silent yoga. Og for familien tilbydes der et såkaldt Culture run – som er et familieløb, der fører deltagerne forbi områdets kulturelle tilbud, med start og slut i Det Røde Pakhus.

Der vil være mulighed for afslapning i et loungeområde mellem udstillingerne, hvor du nyde en kop kaffe og kage fra pakhusets kaffebar, mens du lytter til tonerne af en LP-plade.

Alt bliver varetaget af frivillige, i håb om at Sommer i Pakhuset kan blive en årlig begivenhed i Hobro, med fokus på skabe et inspirerende miljø for besøgende, frivillige og kunstnere.

 

Sommer i Pakhuset åbner onsdag den 25. juni kl. 17.00 med taler og musikalsk underholdning.

Herefter er der åbent kl. 10 - 20 alle dage til og med den 1. august.

Der er gratis entré. Det fulde program for Sommer i Pakhuset offentliggøres senere.

Vi glæder os til at byde jer hjertelig velkommen!

Følg os her:

Nyhedsmail fra Destination Himmerland

VisitHimmerland © 2025
Danish