©  Foto:

Turistinformation på Mariager Saltcenter

Mariager Turistinformation finder I på Mariager Saltcenter på Mariager Havn. Her er der en masse lækkert ferieinspiration i form af fysisk materiale, samt gode råd og fifs fra personalet - så I er klar til en skøn ferie i Himmerland.

Foruden brochure, magasiner og aviser fra flere af områdets attraktioner, aktører, spisesteder og overnatningssteder, kan I bl.a. finde kort og foldere over flere af områdets mange vandrestier og cykelruter, hvis I ønsker at opleve den enestående natur ved Danmarks smukkeste fjord - Mariager Fjord. 

Har I yderligere spørgsmål kan I enten kontakte personalet på Mariager Saltcenter eller ringe til Destination Himmerland på 7027 1377. 

På destinationhimmerland.dk kan I altid finde information og inspiration til gode oplevelser i hele Himmerland. Hvis I downloader app'en GoVisit, har I tilmed det hele på telefonen - samt en kalender, så I kan se hvad der sker i det område I er på ferie i. 

Følg os her:

Nyhedsmail fra Destination Himmerland

VisitHimmerland © 2024
Danish