
Vølvens Verden
En magisk vandring gennem tid og tro 27. september 2025.
Tag med på en magisk og lysende vandring gennem Hobro, hvor Vikingetiden bliver vakt til live. Her får verdenshistorien lokalt liv i en kulturoplevelse for hele familien, skabt af lokale i stolthed over vores fælles verdensarv.
Vandringen kulminerer på Fyrkat, hvor vølvens spådom, død og gravfærd udfolder sig på en helt unik måde.
Lysvandringen starter ved Det Røde Pakhus på havnen i Hobro. Programmet blæses officielt i gang kl. 18.30 på ægte vikingemanér. Når alle har fået monteret lyskilde på vølvestav (se nærmere beskrivelse nedenfor), vandrer vi sammen gennem Hobro og ud til Fyrkat. Undervejs mærker, ser, hører og smager vi vikingetiden komme til live ved mystik, musik, vikingeliv og dans.
Ruten er ca. 4 km. lang. Der er mulighed for at tage bus tilbage til havnen i Hobro efter afslutningen på Fyrkat.
DET SKER OGSÅ...
- 16. september kl. 16.30: ”Vølvens verden” ved Karen Beck Pedersen, Biecentret
- 18. september: ”Lokale stemmer” ved Lars Bøgh Pedersen
- 20. september kl. 10.00: Skramle & Blæsekonen, børnearrangement med vikingemusik
- 22.-26. september: Vikingeuge på Biecentret
- 23. September kl. 16.30: ”Viking - Ran, ild og sværd” ved Jeanette Varberg, Biecentret
- 24. september kl. 19.00: Gudernes land ved Kenneth Bøgh Andersen og Peter Madsen (skaberen af Valhalla tegneserierne), Hobro Bibliotek
- 30. september kl. 19.00: ”Vølvens vej” af Anne-Marie Vedsø Olesen, på Hobro Bibliotek i samarbejde med LOF

Foto:Nordjyske Museer
Vil du være med...
Du kan være med til at levendegøre Vølvens Verden. Alle kan være med, og vi har brug for frivillige til bl.a. at guide vandringen, udlevere stave og lys, scanne billetter og forskelligt andet. Kontakt os for at høre mere.
Kontakt
For spørgsmål eller andet kontakt:
Margrethe Thomassen på matho@mariagerfjord.dk eller 30357518
Annika Johansen på annij@mariagerfjord.dk eller 21749167
Hvad er en vølveArkæologiske udgravninger ved Fyrkat har vist, at der ikke kun boede vikingekrigere på Fyrkatborgen. På gravpladsen uden for ringborgen er der særligt en grav, der skiller sig ud. En kvinde gravlagt i et vognfad med nogle helt særlige og meget usædvanlige gravgaver, der viser, at den gravlagte kvinde sandsynligvis har været en speciel kultisk figur fra asatroen – måske en såkaldt vølve. Blandt de helt særlige genstande var en metalstav samt frø fra den giftige bulmeurt. Disse to rekvisitter knyttes til vølven. Den genstand, der er mest omgærdet af mystik, er metalstaven. Den er temmelig ødelagt efter opholdet i jorden, så der er nu kun nogle metalbeslag bevaret. Men oprindelig har det været en vølvens kendetegn – en vølvestav eller, om man vil, en slags tryllestav! Vølverne er i asatroen både en kvindelig kultleder og en tilbagevendende mytologisk figur. De besad så stærke kræfter, at selv gudernes konge, Odin, kunne have brug for deres hjælp og råd. |
